top of page

BEHANDLINGSFORMER

Hvad er akupunktur

Akupunktur er en afbalancerende behandling, som sætter kroppen i stand til at helbrede sig selv.

Under behandlingen føres tynde, sterile engangsnåle ind i nøje udvalgte akupunkturpunkter, og påvirker energien (Qi) i punktet, her ved stimuleres meridianer (energibaner) og organer.

Akupunkturen er verdens ældste medicinske system. Arkæologiske fund og 2.000 år gamle skrifter beskriver akupunktur som værende en behandlingsmetode, som er mere end 4.000 år gammel.

Akupunktur kan afhjælpe en meget bred vifte af lidelser. WHO har lavet en liste over hvilke sygdomme/lidelser akupunktur har gavnlig virkning på (se listen nederst på denne side).

Her ud over kan akupunktur afhjælpe en lang række andre lidelser. Kontakt mig, hvis du er i tvivl, om jeg kan hjælpe dig, med dine symptomer.

Hvad er akupressur

Akupressurbehandling udføres efter samme princip som akupunktur, men i stedet for at benytte nåle, aktiverer man punkterne vha tryk med fingrene.

Akupressur kan afhjælpe samme sygdomme og lidelser som akupunktur.

Jeg benytter primært akupressur til behandling af børn.

Hvad er Auriculo (øreakupunktur)

Auriculo er en hurtig og effektiv behandlingsform, som kan lindre smerter og behandle ubalancer i hele kroppen så som allergi, fordøjelsesproblemer, psoriasis, stress, blodtryksproblemer m.m. Her ud over er auriculo også en effektiv hjælp til tobaksafvænning, vægttab og sukkerafhængighed.

Auriculoterapien stammer fra Frankrig, hvor lægen Paul Nogier i 1950’erne, efter mange års studier, fandt ud af at øret afspejler hele kroppen og dens organer. Paul Nogier blev i 1996 indstillet til Nobelprisen i Medicin for sine opdagelser.

Hvad er NADA akupunktur

NADA er en metode, hvor man benytter 5 akupunkturnåle i hvert øre til at stimulere nogle punkter, som tilsammen virker opbyggende.

Mange oplever en umiddelbart afslappende effekt, som giver ro både i kroppen og hovedet. 

NADA bruges ofte ved symptomer som søvnløshed, angst, uro, eksamensangst, depression, nedtrykthed og i forbindelse med udtrapning af medicin og stimulanser.

Hvad er Cupping

Cupping bruges og har været brugt i flere tusinde år i Mellemøsten, Asien, Balkan og Rusland inden for behandlingssystemer og i folkemedicin.

Ved behandlingen bruges kopper af glas eller plastik, der skabes et vakuum i koppen, som der ved suges fast til huden. Dette skaber en enorm cirkulation af qi (energiflow) og blod i området, spændinger løsnes op, og både lymfe, blod og nervesystemet stimuleres.

Cupping kan bruges til behandling af smerter, hævelser, muskelspændinger, frossen skulder, tennisalbue, forkølelse, influenza, bronkitis, astma, opkast, diarré, appelsinhud, helvedes ild og akne.

Efter behandling kan der forekomme røde mærker, som forsvinder efter få dage.

Hvad er Gua Sha

Gua sha er en teknik, hvor jeg smører olie på huden, hvor efter jeg gnider/skraber med et gua sha-redskab.

Behandlingen giver en øget blodgennemstrømning, hvorved der løsnes op i spændinger og smerter, så der igen skabes flow i kroppen.

Gua sha kan afhjælpe spændinger, smerter, følelsesløshed, influenza, feber, astma, hedeture, appelsinhud m.m.

Efter behandlingen kan der forekomme røde mærker, som forsvinder efter få dage.

WHO (Verdens Sundheds Organisationen) skriver følgende i deres rapport om akupunkturs virkning:

"I modsætning til mange andre traditionelle metoder til behandling, som har tendens til at være specifikke for deres nationale eller kulturelle kontekst, er akupunktur blevet brugt i hele verden, især siden 1970'erne. Til dato har moderne videnskabelige undersøgelser fastslået, at akupunktur blandt andet har følgende virkninger":

  • Inducerer analgesi (virker smertestillende)

  • Beskytter kroppen mod infektioner

  • Regulering af forskellige fysiologiske funktioner

WHO's liste over sygdomme/lidelser, som akupunktur har gavnlig virkning på:

Afhængighed af stimulanser, f.eks. tobak, narkotika og medicin

Allergier

Astma, bronkitis, hæshed og hoste

Bi- og kæbehulebetændelse

Bivirkninger ved strålebehandling og/eller kemoterapi

Blodtryk, forhøjet og for lavt

Diabetes, type 2

Fibromyalgi

Forstuvning

Foster, vending af

Galdestensanfald

Gigtsygdomme i led og muskler

Hovedpine, migræne

Hudproblemer, f.eks. eksem, helvedesild, kløe, uren hud

Immunsygdomme

Infertilitet

Kredsløbslidelser

Kvalme og opkast, inkl. graviditetskvalme

Mandlig seksuel dysfunktion

Mave- og tarmlidelser f.eks. tyktarmsbetændelse, mavekramper, mavesår, forstoppelse, diarré, oppustethed

Menstruationssmerter og -forstyrrelser inkl. PMS og PCO

Mælkeproduktion, mangel på

Nyresten

Overgangsalder, hedeture m.m.

Overvægt, fedme

Psykisk samt alment helbred f.eks. angst, depression, rastløshed, stress, svedeture, søvnproblemer, træthed

Skizofreni

Slagtilfælde

Smerter, f.eks. ryg, lænd, iskias, tennisalbue, knæ, nakke, postoperative og frossen skulder

Stiv nakke

Tandpine

Tourettes syndrom

Urinvejsinfektion

Veer, inducere og smertelindre

Øjenlidelser

Ørelidelser

bottom of page